Havvindmøllepark godkendt ved Jammerland Bugt

Energiklagenævnet har godkendt opførelsen af en havvindmøllepark i Jammerland Bugt syd for Kalundborg. Projektet, der har mødt stor lokal modstand siden 2012, omfatter 16 møller med en samlet kapacitet på op til 240 megawatt – nok til at forsyne cirka 240.000 husstande med strøm fra 2029.
Tilladelsen er givet med en række miljøvilkår. Blandt andet skal møllerne rotere langsomt eller stoppes i aftentimerne om sommeren, hvis vinden er svag, for at beskytte flagermus i området.
Bag projektet står selskabet Jammerland Bay Nearshore A/S, ejet af European Energy, TotalEnergies Denmark og Sonfor. Virksomhederne skal desuden overvåge projektets påvirkning af det marine miljø.
Faktaboks:
Projekt: Havvindmøllepark i Jammerland Bugt
Antal møller: 16
Effekt: Op til 240 megawatt
Strøm til: Ca. 240.000 husstande
I drift: Forventet 2029
Vilkår: Hensyn til flagermus og miljøovervågning
Selskaber bag: European Energy, TotalEnergies, Sonfor






Accepter kun nødvendige cookies